Nyt fra KL  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 

KL's EU-nyhedsbrev - December 2025

Velkommen til det fjerde og sidste EU-nyhedsbrev fra KL i 2025! Der sker fortsat meget på EU-plan, også her i Danmark, hvor det danske EU-formandskab lakker mod enden. Som det sidste nyhedsbrev i 2025 sættes der bl.a. fokus på nogle af de sager, der kommer til at fylde i 2026.  
 
I dette nyhedsbrev kan du derfor læse om både EU-formandskabet og nogle af de sager på den europapolitiske dagsorden, der er særligt relevante for danske kommuner, herunder EU-strategien for en beredskabsunion, EU’s fremtidige budget, såkaldt ”transportfattigdom” og Kommissionens arbejdsprogram for 2026.  
 
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte KL’s EU-team. Kontaktoplysninger findes nederst i nyhedsbrevet.  
 
Kender du andre, som ønsker at modtage KL’s EU-nyhedsbrev, så send gerne en mail til asf@kl.dk, så de kan komme på mailinglisten.  
 
Rigtig god læselyst - og vi ønsker jer en god jul og et godt nytår!
 
 
 

EU-strategien for en Beredskabsunion

Krigen i Ukraine og den generelle geopolitiske usikkerhed har gjort EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik langt mere central. Det har samtidig skabt et behov for et mere sammenhængende europæisk beredskab, der kan håndtere både naturkatastrofer, cyberangreb, informationsmanipulation og andre kriser, som rammer lokalsamfundet direkte.  
 
Derfor udvikler EU nu en Beredskabsunion: En samlet strategi, der skal styrke samarbejdet mellem medlemslande, EU-institutioner og private aktører. I KL er Beredskabsunionen en topprioritet, fordi kommunerne spiller en helt afgørende rolle i både forebyggelse, risikovurdering og lokal krisehåndtering. Strategien bygger på en ”all-of-society-tilgang”, hvor både stat, kommuner, civilsamfund og virksomheder indgår i beredskabet.  
 
For kommunerne betyder det øget fokus på koordinering, bedre deling af information og en forventning om, at lokale erfaringer aktivt bidrager til EU’s arbejde med sikkerhed og modstandsdygtighed. EU råder ikke over egne militære styrker, men medlemslandene stiller frivilligt civile og militære kapaciteter til rådighed, og samarbejdet med NATO styrkes.  
 
KL følger udviklingen tæt for at sikre, at danske kommuner får gode rammer til at løfte deres del af beredskabet i en tid, hvor kriser bliver endnu mere komplekse og hyppigere end før.  
 
På Det Europæiske Regionsudvalgs plenarforsamling d. 10-11. december 2025 skal udvalget vedtage sine input til EU-Kommissionens strategi for en Beredskabsunion
 
Den seneste version af udtalelsen kan læses ved at klikke her.
 

Forhandlingerne om EU’s fremtidige budget 2028-2034

EU’s forslag til det næste langtidsbudget for 2028-2034 har mødt betydelig modstand fra kommuner og regioner over hele Europa. Kommissionens forslag lægger op til, at en række eksisterende fonde, herunder strukturfondsmidler der i dag bidrager til vækst og beskæftigelse lokalt, samles i nationale og regionale partnerskabsplaner. Grundlaget for kritikken er en frygt for, at ændringerne i tildelingen af EU-midler vil centralisere beslutningerne og svække samhørighedspolitikken, som i dag er et vigtigt redskab for lokal og regional udvikling.  
 
Modstanden kulminerede på Regionsudvalgets plenarforsamling i oktober 2025, hvor medlemmerne enstemmigt opfordrede Kommissionen til at ændre kurs. Også Europa-Parlamentet har udtrykt stor skepsis.  
 
Den store kritik af forslaget har ført til, at EU-Kommissionen i november-måned præsenterede et kompromisforslag. Kompromisforslaget foreslår en større inddragelse af kommunale og regionale aktører i både forberedelsen, implementeringen og evalueringen af de nationale og regionale partnerskabsplaner.  
 
KL følger forhandlingerne tæt, da resultatet får stor betydning for kommunernes adgang til EU-midler i de kommende år.
 

Gennemførelse af ProtectEU-strategien for indre sikkerhed

EU-Kommissionen har offentliggjort ProtectEU-strategien som led i at styrke EU’s indre sikkerhed. Strategien er et svar på et geopolitisk sikkerhedsbillede, der er blevet mere komplekst med bl.a. cyberangreb, organiseret kriminalitet, misinformation og hybride trusler, der rammer på tværs af grænser.  
 
Kommissionen lægger op til en bred tilgang, hvor hele samfundet, herunder myndigheder, virksomheder, forskning og civilsamfund, skal bidrage til sikkerheden. Strategien rummer syv indsatsområder, bl.a. stærkere trusselsanalyser, bedre informationsdeling på tværs af myndighedsniveauer, beskyttelse af kritisk infrastruktur og en opgradering af EU’s kapacitet inden for retshåndhævelse og terrorbekæmpelse.  
 
Strategien rummer ingen konkrete lovforslag. De kommer først, når strategiens prioriteringer skal udmøntes i praksis.  
 
Det Europæiske Regionsudvalg forholder sig også til strategien. Her peger ordføreren på flere mangler, f.eks. anerkender strategien, at sikkerhed ikke længere kan løses nationalt, men beskriver ikke, hvordan lokale og regionale myndigheder skal inddrages. Det gælder både i forhold til adgang til sikkerhedsanalyser, finansiering af cybersikkerhed, uddannelse og koordinationsværktøjer.  Hovedbudskabet er, at EU skal styrke informationsflowet mellem EU, stater og lokale myndigheder, særligt om hybride trusler, sikkerhedsdata og læring fra krisestyring.  
 
KL har tidligere fremhævet i udspillet ”Et robust beredskab i en ustabil verden”, at kommunerne står i frontlinjen, når borgerne skal beskyttes i en krise. Det kræver klare roller og bedre koordinering mellem myndighederne. På den baggrund ligger ProtectEU-strategiens hovedtemaer i forlængelse af KL’s ønsker, men behovet for klar lokal inddragelse er fortsat uafklaret.
 
Faktaboks: De syv indsatsområdet i ProtectEU-strategien
  1. Ny styringsmodel for Europas indre sikkerhed: Tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-agenturer.
  2. Fælles situationsbillede og trusselsanalyse: Bedre deling af information og løbende trusselsvurderinger.
  3. Styrket sikkerhedskapacitet: Nye værktøjer for politi og myndigheder samt modernisering af Europol.
  4. Modstandsdygtighed mod hybride trusler: Beskyttelse af kritisk infrastruktur, stærkere cybersikkerhed og sikre transportknudepunkter.
  5. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet: Stærkere regler og forebyggelse af rekruttering til kriminelle netværk.
  6. Terrorbekæmpelse og forebyggelse af radikalisering: Sikring af offentlige rum og digitale miljøer.
  7. EU som global sikkerhedsaktør: Styrkelse af internationale partnerskaber og operativt samarbejde.
 
 

Bekæmpelse af transportfattigdom for at styrke den euro-pæiske samhørighed og konkurrenceevne

Transport og adgangen dertil spiller en afgørende rolle for økonomisk, social og territorial samhørighed i EU. Når borgerne i særligt de europæiske landdistrikter mangler adgang til transport, påvirker det mulighederne for at komme på arbejde, tage en uddannelse eller deltage i fællesskaber. Det er netop det, som EU kalder transportfattigdom: Når borgere eller husstande ikke har råd til eller adgang til den transport, som de har brug for i hverdagen.  
 
EU-Kommissionen har udsendt nye anbefalinger til medlemsstaterne om at sikre mere retfærdig og tilgængelig mobilitet – især for sårbare grupper. Anbefalingerne er ikke lovgivning, men skal hjælpe landene med at understøtte borgerne i den grønne omstilling og medvirke bl.a. til social klimafondens arbejde. Danmark får 2,2 mia. kr. fra fonden i perioden 2026–2032 til at kompensere sårbare borgere for transport og energi samt til at støtte små virksomheder.  
 
Regionsudvalget peger i sin udtalelse på, at transportfattigdom breder sig i hele Europa, og at kommunerne oplever svære prioriteringer mellem drift af kollektiv trafik og investeringer i grøn mobilitet. Udvalget understreger derfor behovet for, at de nationale sociale klimaplaner udformes i tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder – og at planerne skal være forståelige og åbent tilgængelige.  
 
Samtidig fremhæves det, at fondens midler ikke kan stå alene. Der er brug for finansiering, der ikke tages fra eksisterende nationale puljer, som i dag støtter fx cyklisme, bekæmpelse af energifattigdom og frivillige busordninger i landdistrikter. KL bakker op om den linje og har allerede foreslået en række nationale tiltag, herunder bedre flextrafik, forsøg med samkørsel og fokus på borgere, der er særligt afhængige af kollektiv transport.  
 
Overordnet flugter Regionsudvalgets anbefalinger med KL’s EU-pejlemærker frem mod 2030. Det er afgørende, at EU respekterer nærhedsprincippet og sikrer, at lokale myndigheder får en reel rolle i den grønne mobilitetsomstilling – for det er kommunerne, der kender borgernes behov og kan få løsningerne til at fungere i praksis.
 

EU-Kommissionens arbejdsprogram 2026

EU-Kommissionen har præsenteret sit arbejdsprogram for 2026, som sætter fokus på de største udfordringer for EU i de kommende år – ikke mindst trusler mod Europas sikkerhed, demokrati og økonomiske robusthed. Arbejdsprogrammet bygger videre på Kommissionens politiske retningslinjer og lægger vægt på at styrke EU’s modstandsdygtighed i en tid med geopolitiske spændinger og øget international konkurrence.  
 
En central prioritet er at styrke den europæiske konkurrenceevne og gøre EU mindre afhængig af tredjelande. Det indebærer fortsat arbejde med regelforenkling og afbureaukratisering, som skal gøre hverdagen lettere for både myndigheder og virksomheder. Kommissionen planlægger også nye tiltag, der skal støtte strategiske industrier og sikre stabile forsyninger af kritiske råstoffer, blandt andet gennem et nyt europæisk center for råstoffer og initiativer inden for cirkulær økonomi. Ligeledes forventes et forslag til revidering af udbudsdirektiverne.  
 
Arbejdsprogrammet lægger desuden op til et styrket samarbejde om forsvar, sikkerhed og migration, hvor EU ønsker en mere sammenhængende tilgang til grænsekontrol, kriseberedskab og samarbejde med strategiske partnere.  
 
På det sociale område vil Kommissionen fokusere på leveomkostningskrisen, boligudfordringer og kvalitetsjob. Der kommer også en europæisk klimatilpasningsplan med sigte på at styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer.  
 
For at beskytte demokratiet vil EU intensivere indsatsen mod desinformation og ekstremisme, blandet andet med et øget fokus på børn og unges brug af sociale medier. Arbejdsprogrammet varsler også nye strategier for ligestilling og handicappedes rettigheder.  
 
I det globale arbejde vil EU styrke partnerskaber, fastholde støtten til Ukraine og modernisere den humanitære bistand, så EU kan reagere hurtigere i krisesituationer.  
 
KL følger arbejdsprogrammet tæt og vil løbende orientere om initiativer, der får betydning for kommunerne.
Du kan læse mere om Kommissionens arbejdsprogram for 2026 her
 

Vil du vide mere?

Hvis du vil have yderligere information om KL’s arbejde med de ovennævnte sager og andet, da kan du kontakte følgende:  
 
EU-Teamleder Annemette Frost ift. det generelle EU-arbejde
Telefon: +45 3370 3477
Mail: ASF@kl.dk  
 
Chefkonsulent Birgit Øbakke ift. Kommissionens arbejdsprogram, udbud og den nye EU-strategi for civilsamfundet
Telefon: +45 3370 3481
Mail: BIB@kl.dk  
 
EU-konsulent Oliver Cipek Jørgensen ift. Beredskabsunionen, EU’s fremtidige budget og transportfattigdom
Telefon: +32 471 95 15 03
Mail: OLCJ@kl.dk