KL's EU-nyhedsbrev oktober 2025

KL's EU-nyhedsbrev - Oktober 2025

Velkommen til det tredje EU-nyhedsbrev fra KL i 2025! Vi håber, at I så småt er ved at være klar til måske at gå på efterårsferie.

Der sker fortsat meget på EU-plan, også her i Danmark hvor det, at Danmark har EU-formandskabet, fylder meget. Med alt det, der er på den politiske dagsorden bl.a. som følge af formandskabet, er det vigtigt, at KL bidrager til at sætte fokus på de sager, der påvirker kommunerne.

I dette nyhedsbrev kan du derfor læse om både EU-formandskabet og nogle af de sager på den europapolitiske dagsorden, der er særligt relevante for danske kommuner.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte KL’s EU-team. Kontaktoplysninger findes nederst i nyhedsbrevet. Kender du andre, som ønsker at modtage KL’s EU-nyhedsbrev, så send gerne en mail til asf@kl.dk, så de kan komme på mailinglisten.

Rigtig god læselyst!

Europæisk præsidemøde i Danmark med misinformation og cybersikkerhed på dagsordenen

Den 18.-19. september 2025 var KL sammen med Danske Regioner værter for Det Europæiske Regionsudvalgs præsidie. I den forbindelse mødtes 140 lokal- og regionalpolitikere og sekretariatsmedarbejdere til Det Europæiske Regionsudvalgs eksterne præsidiemøde i Helsingør. Der er nemlig tradition for, at det land, som har EU-formandskabet, afholder et eksternt præsidiemøde.

Beredskab, cybersikkerhed og demokrati var overskriften på de emner, der blev sat til debat.

Erik Flyvholm, som er KL’s formand for Internationalt udvalg og formand for den danske delegation i Det Europæiske Regionsudvalg, bød velkommen og sagde blandt andet:

”I hele Europa står vi over for en virkelighed i forandring og med nye udfordringer: Geopolitiske spændinger vokser. Misinformation spreder sig hurtigere end nogensinde før. Vores digitale infrastruktur er under pres. Og den offentlige tillid til de demokratiske institutioner bliver sat på prøve på nye og komplekse måder. I denne sammenhæng spiller de lokale og regionale myndigheder en helt central rolle. Kommunerne er de første, som borgerne vender sig imod, når der er brug for et effektivt beredskab.”

Debatten satte fokus på, at lokale og regionale myndigheder er en nøgleaktør i opbygningen af et robust samfund, særligt når det gælder beskyttelse af kritisk infrastruktur, som kræver mere og bedre beskyttelse mod cyberangreb. Det er fx vandforsyning, hospitaler, sundhedssystemer og systemer, der indeholder borgernes data. Erik Flyvholm sagde også, at ”Hvis et cyberangreb lammer den kommunale it-infrastruktur, vil det for eksempel ikke være muligt for hjemmeplejere at se, hvilke borgere de skal besøge, eller se i systemet, hvilken medicin borgeren skal have. Det kan i sidste ende koste liv.”

Et andet stort debattema var demokrati under pres. Som Kommissionens formand Ursula von der Leyen påpegede i sin tale om Unionens tilstand den 10. september 2025, så er vores demokrati under angreb. Der er en stigende informationsmanipulation og misinformation, hvis formål udelukkende er at undergrave borgernes tillid til politikere og demokratiet.

Set i lyset af det kommende kommunal- og regionalvalg var det en yderst relevant debat, hvor det stod klart, at det er meget vigtigt at arbejde for et robust lokaldemokrati. Borgernes deltagelse i lokaldemokratiet skal styrkes, og politikere skal være i direkte dialog med borgerne i deres hverdag, så borgerne oplever, at de bliver hørt, og de opbygger tillid til det politiske system, så informationsmanipulation ikke så let kan splitte lokalsamfundet.

Du kan læse mere om præsidemødet her

EU’s plan for betalbare boliger

Boligområdet er kommet højere op på EU’s dagsorden. Mange europæiske lande oplever store udfordringer i boligsektoren med stigende energi- og boligpriser. For mange borgere er det blevet svært at finde en betalbar bolig, og EU-Kommissionen peger på, at mere end hver tiende europæer i byerne bruger en meget stor del af sin indkomst på husleje. Samtidig er over 1,2 millioner mennesker i EU hjemløse.

Som svar på dette planlægger EU-Kommissionen, anført af energi- og boligkommissær Dan Jørgensen, at offentliggøre en europæisk plan for betalbare boliger inden udgangen af 2025.

EU har ikke direkte lovgivningskompetence på boligområdet, men flere regler påvirker området. Det gælder fx statsstøtteregler, regulering af korttidsudlejning (som Airbnb) og rammerne for arealplanlægning og byggeri. I den sammenhæng fremhæves også den danske almenboligmodel som inspiration, hvor kommunerne har en central rolle i at vurdere boligbehov og sikre bæredygtig byudvikling.

For danske kommuner betyder det, at boligområdet i stigende grad vil blive diskuteret på europæisk niveau, og at erfaringerne med den danske model kan være relevante i EU-sammenhæng. Den erfaringsudveksling ser KL frem til at bidrage til.

Yderligere mener KL ikke, at der er brug for yderligere lovgivning, der påvirker det danske boligområde. Det skyldes, at KL ser de lokale myndigheder som centrale i arbejdet med en økonomisk bæredygtig boligudvikling i de danske kommuner.

Fakta: Hvad kan komme til at indgå i EU's boligplan?

Revision af statsstøtteregler, så der kan gives mere støtte til betalbare boliger
Regulering af korttidsudlejning (fx Airbnb)
Tiltag mod finansiel spekulation på boligmarkedet
Strategi for boligbyggeri med fokus på udbud af nye boliger
Forenkling af planlægnings- og tilladelsesprocedurer Bedre udnyttelse af tomme bygninger gennem renovering og ombygning.

Strategien for færdighedsunionen

EU-Kommissionen har præsenteret en ny strategi for en såkaldt færdighedsunion. Målet er at sikre europæernes kompetencer til fremtidens behov – præget af global konkurrence, den grønne omstilling og nye digitale teknologier. Kommissionens strategi indeholder fire søjler: Færdigheder til kvalitetsjob/-liv, opkvalificering, mobilitet og talenttiltrækning.

Strategien samler EU’s mange initiativer for kompetenceudvikling og lægger vægt på, at indsatsen skal forankres lokalt. Kommuner fremhæves som centrale aktører, fordi de er tæt på både borgere, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv.

Regionsudvalget peger i sit forslag til udtalelse på fem hovedspor;

at sikre lige adgang til kompetencer i hele EU,
at modernisere uddannelserne med fokus på digitalisering og tekniske fag (STEM),
at styrke social inklusion for udsatte grupper,
at koble kompetenceudvikling tættere til lokale og regionale behov,
og at give kommuner og regioner bedre adgang til EU-støtte og teknisk hjælp.

Fra et kommunalt perspektiv er det positivt, at strategien bl.a. vægter lokale aktører, men det er afgørende, at EU-initiativer ikke skaber unødige administrative byrder. Kommunerne er allerede dybt engageret i beskæftigelses- og opkvalificeringsindsatser, og nye EU-tiltag bør støtte – ikke komplicere – den lokale indsats. Samtidig bør der lægges vægt på fleksibilitet, så indsatserne kan tilpasses forskellige behov og implementeres på en måde, der respekterer det kommunale selvstyre og sikrer enkel adgang til finansiering.

EU’s fremtidige budget 2028-2034

EU-Kommissionen har fremlagt sit forslag til EU’s næste syvårige budget for perioden 2028-2034 – den såkaldte flerårige finansielle ramme (FFR). Budgettet fastlægger, hvor meget EU samlet må bruge, og hvordan midlerne skal fordeles på forskellige områder.

Kommissionens forslag lægger op til markante ændringer i måden EU’s fonde udmøntes på. Særligt relevant for kommunerne er en ny model, hvor midler til regional udvikling, fiskeri, turisme og landbrug samles i nationale og regionale partnerskabsplaner. Det er endnu uklart, hvad ændringen vil betyde i praksis for danske kommuner, men KL følger udviklingen tæt.

Kommissionen foreslår at øge den samlede budgetramme fra 1.211 mia. euro til 1.817 mia. euro. Beløbene er eksklusiv de afsatte midler til tilbagebetalingen af den gæld, som EU-medlemsstaterne optog i forbindelse med COVID-19, mens nedenstående tabel har gælden inkluderet. Samtidig foreslår EU-Kommissionen at reducere antallet af budgetsøjler fra syv til fire for at skabe en mere enkel struktur. Den største søjle dækker over økonomisk, social og territorial samhørighed samt landbrug og fiskeri og vil udgøre næsten halvdelen af budgettet.

For kommunerne er det især vigtigt, hvordan partnerskabsplanerne bliver udformet. I dag spiller kommuner en central rolle i udarbejdelsen af regionale kapitler i de danske strukturfondsprogrammer, og KL ønsker, at denne rolle fastholdes.

Der er tale om et forslag, som det erfaringsmæssigt vil tage flere år at få færdigbehandlet, og der kan ske mange ændringer undervejs. Vi vil uden tvivl vende tilbage til emnet i senere nyhedsbreve.

Fakta: De fire søjler i EU’s budgetforslag 2028-2034

Søjle I (1.062 mia. euro): Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, fiskeri, turisme og nationale/regionale partnerskabsplaner
Søjle II (590 mia. euro): Konkurrenceevne, innovation og sikkerhed – samlet i en ny konkurrenceevnefond
Søjle III (215 mia. euro): EU’s ydre indsats – bl.a. udenrigspolitik og udviklingssamarbejde
Søjle IV (118 mia. euro): Administration af EU’s institutioner.

Forenkling af EU-lovgivning – fokus på kommunernes rolle

EU-Kommissionen har sat forenkling af EU’s regler og bedre implementering højt på dagsordenen. Målet er at styrke EU’s konkurrenceevne og mindske de administrative byrder, som ofte rammer både virksomheder og offentlige myndigheder.

I februar 2025 lancerede Kommissionen meddelelsen ”Et enklere og hurtigere Europa” med 11 konkrete forslag til at gøre EU’s regler lettere at bruge. Forslagene handler blandt andet om bedre støtte til medlemsstaterne i implementeringen af lovgivning og om enklere adgang til EU-finansiering.

Regionsudvalget bakker op om dagsordenen, men advarer samtidig mod en udvikling, hvor centralisering i EU kan risikere at svække princippet om partnerskab og lokal forankring. Derfor peger Regionsudvalget på, at kommuner og regioner skal inddrages mere systematisk – både når nye regler udformes, og når de evalueres.

Fra kommunalt perspektiv er der meget på spil. Et eksempel på et område, hvor mere enkle regler vil gøre en stor forskel, er udbudsområdet. I Danmark bruger en kommune i gennemsnit 300 timer på at gennemføre et EU-udbud. Samlet betyder det næsten 200.000 administrative timer årligt – ofte uden at udenlandske virksomheder deltager i udbuddene. Her kan simplere regler gøre en mærkbar forskel.

KL støtter derfor forenklingsdagsordenen og arbejder for, at nye regler ikke medfører uforholdsmæssige administrative byrder for kommunerne. Samtidig understreger KL, at Kommissionens konsekvensanalyser af ny lovgivning ikke kun skal beregne de økonomiske og administrative konsekvenser for den private sektor, men bør også kortlægge de økonomiske og administrative byrder for den offentlige sektor – da det i sidste ende handler om at bruge borgernes penge bedst muligt.

Ny EU-strategi for civilsamfundet på vej

EU-Kommissionen arbejder på en ny strategi for civilsamfundet, der skal styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationer og beskytte deres rolle i samfundet. Strategien skal sætte en fælles ramme for, hvordan EU og medlemsstaterne kan understøtte organisationer og menneskerettighedsforkæmpere, samtidig med at EU’s værdier fremmes.

Som led i forberedelsen indsamler Kommissionen input fra lokale og regionale myndigheder. Her er fokus blandt andet på, hvordan kommuner kan støtte og beskytte civilsamfundsorganisationer, hvilke gode erfaringer der findes, og hvilke strategiske prioriteter der kan styrke samarbejdet fremover.

Strategien forventes vedtaget inden udgangen af 2025.

Vil du vide mere?

Hvis du vil have yderligere information om KL’s arbejde med de ovennævnte sager og andet, da kan du kontakte følgende:

EU-Teamleder Annemette Frost ift. det generelle EU-arbejde

Telefon: +45 3370 3477

Mail: ASF@kl.dk

Chefkonsulent Birgit Øbakke ift. det danske EU-formandskab, forenklingsdagsordenen og den nye EU-strategi for civilsamfundet.

Telefon: +45 3370 3481

Mail: BIB@kl.dk

EU-konsulent Oliver Cipek Jørgensen ift. EU’s plan for betalbare boliger og EU’s flerårige finansielle ramme

Telefon: +32 471 95 15 03

Mail: OLCJ@kl.dk

EU-konsulent Jes Vitting ift. Regionsudvalget og strategien for færdighedsunionen.

Telefon: +32 477 17 83 29

Mail: JEVI@kl.dk

KL
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S

Telefon: 33 70 33 70
E-mail: kl@kl.dk
Frameld nyhedsbrevet

KL's EU-nyhedsbrev - Oktober 2025

Europæisk præsidemøde i Danmark med misinformation og cybersikkerhed på dagsordenen

EU’s plan for betalbare boliger

Fakta: Hvad kan komme til at indgå i EU's boligplan?

Strategien for færdighedsunionen

EU’s fremtidige budget 2028-2034

Fakta: De fire søjler i EU’s budgetforslag 2028-2034

Forenkling af EU-lovgivning – fokus på kommunernes rolle

Ny EU-strategi for civilsamfundet på vej

Vil du vide mere?